Sunde hobbyer beriger dit liv

21-08-2017

Brug tid på dig selv

Det vigtigt at spise sundt, og det er vigtigt at dyrke motion. Og så er det vigtigt at bruge tid på dig selv og gøre de ting du elsker. Når du bruger tid på din favorit hobby, har det en positiv virkning på, hvordan du har det.

En amerikansk undersøgelse fra 2015 (http://escholarship.org/uc/item/2qf44682) viste, at de deltagere, som deltog i selvvalgte fritidsaktiviteter, viste sig at være lykkeligere, mindre kede af det, mindre stressede og havde en lavere puls. Undersøgelsen peger desuden på, at fritidsaktiviteter er en fantastisk måde at øge produktiviteten og præstationen på jobbet, fordi fritidsaktiviteter hjælper med at øge kreativiteten og giver din hjerne en ofte tiltrængt pause.  

Der er et utal af hobbyer, man kan give sig i kast med. Her har vi samlet en lille buket af sunde og sjove hobbyer.

 

Dans

Det er bevist, at dans fremmer hjertesundhed, styrker knogler og hjælper med at holde din vægt sund. Og dans er ikke kun vidunderlig motion – det er også sjovt! Der er mange forskellige typer af dans, alt fra hip-hop til wienervals. Det kan være en god idé at tage til nogle dansekurser for at finde den type dans, du synes er sjovest. Desuden kan du møde nye venner på den måde!

 

Madlavning

Lær dig selv at lave mad som både er sundt for dit helbred og din pung. Det er også en dejlig måde at bruge tid med venner og familie.

 

Bliv frivillig

Vær til stede i dit lokalsamfund og få et bedre følelsesmæssigt og socialt helbred. Frivilligt arbejde kan også hjælpe dig med at holde dig fysisk og mental aktiv. Det kan desuden give dig en følelse af formål og opfyldelse, fordi du giver noget til andre, som har brug for en hånd.

 

Havearbejde

Der er mange overraskende sundhedsmæssige fordele ved havearbejde. Det kan mindske stress og fremme selvværd, når du får jord under neglene. Det er en god måde at bruge sin krop på, og giver dig bedre fingerfærdighed. En anden fordel er smukke blomster i haven og lækre grønsager til din middag.

 

Kæledyr

Det har vist sig, at mennesker som ejer et kæledyr reducerer risikoen for depression, stress og angst. Desuden hjælper et kæledyr dig med at holde dig fysisk aktiv.

 

Musik

Det er ikke det nemmeste at lære at spille musik ud af det blå. Men det er bestemt ikke umuligt. Anskaf dig for eksempel en brugt og billig guitar og gå i gang med at lege. Musik øger kreativiteten, forbedrer både talefærdigheder og reducerer depression og angst.

 

Skriv

Skriv dagbog, lav en blog eller skriv et digt og få udløb for dine tanker. At skrive har vist sig at reducerer stress og forbedre søvn. Hvis du vælger at dele det som du har skrevet med andre mennesker, er det også en god måde at komme i kontakt med nye mennesker på. Se om du kan opsøge skrive klubber, eller opret selv en.

Næste gang du keder dig, eller er stresset, så drop at stirre ind i en skærm. Vælg i stedet en sund hobby og giv dig selv hen til velvære og ro.